Se vores "rigtige hjemmeside" www.captaincook.dk

Se også vores "rigtige hjemmeside" www.captaincook.dk
www.captaincook.dk og sejlplanen her: http://captaincook.dk/sejlruten

tirsdag den 2. august 2011

Stonehaven Bay 2. august 2011

Naturen er stort og byder os fantastiske oplevelser hver eneste dag. Blæsten 15 – 20 knob S – SØ omgiver os, vi søger læ, og der finder vi små beskyttede bugt og vig. Tidevandet (som nogle dage medfører en forskel på 3,5 meter, mellem lavvand og højvand) styrer strømmen, afgangs og ankomsttidspunkterne, hvor langt dinghyen skal trækkes i land, eller om vi bare kan lade den være, for at vi ikke skal slæbe den alt for langt ned til vandet når vores land – eller snorkeltur er over.

Fremmedfugle fløjter, kakadoen skræpper, flyver i hvide flokke og lander på nøgne træer, som skaber en flot kontrast til de frodige grønne bakker, som er næsten ufremkommelige, hvis der ikke havde været nogen til at skabe stier som vikler sig rundt i den tætte regnskov.

Vi gik ad sådan en sti op Whitsunday Island, til toppen, 457 meter over havet. En udsigt over alle øerne i området, en ny måde at se vores søveje, småbyer, og nogle af luksusresorterne vi har sejlet forbi.
Men luksus – det lever vi her om bord. Vi får sund morgenmad, muesli og frugt, en sandwich frokost, og vores aftenmåltider er bare lækre. Som hos Captain Cook på Endeavour, er der altid frugt og grønt så vi ikke lider at skørbug.

Med seks personer der skifter til at lave mad, ideer fra alle, en hjælper til chefkokken, bliver der tryllet Pers mørbrad med bløde løg, Charlies mexicansk tortillas, Knuds barbeque med bulgursalat, Nichs marinerede og grillede kyllingbryst, Svends wok mad, og mange andre lækkerier. Jeg bidrager med salater, morgenboller, friskbagt brød, lækkerier som chokolade snegle når vi har været på de lange seje sejle træk. En kontrast til det store hav vi er alene i, at dufte morgenbagte boller, og spise dem mens de er lune. Gaskomfuret og ovnen er langsomme, pladsen er trang, men det er flot det der kan blive produceret.

Luksus – at opdage hvaler der svinger og sprøjter i havet, og har tid til at vente og se dem. Luksus – at opdage en skildpadde der løfter sit hoved, og kunne springe i vandet efter den, følge den. Se dens gamle hoved med store brune øjne, der ignorerer mig, selvom jeg kun svømmer få meter fra den. Se hvordan den bider og river små bløde koraller og spiser det, og svømmer videre, spreder de forreste ”vinger” og styrer sig smukt gennem vandet. Løfter den ene vinge op, gnider sig på hovedet med den, lidt genert, og svømmer elegant videre.

Luksus at opdage nye venner Norma og Jan – som bor ombord deres ”Fearless” Hunter, og sidde i den store cockpit / stue, pakket ind i panorama vinduer, og får sundowners. At have tid til at høre livsfortællinger, at opdage nye måder at leve på, og se hvordan to mennesker har turde slippe fast grund under fødderne og kaster sig ud i en ny verden – at bo og leve på havet – at rejse, at være åben overfor andre som dukke op på deres vej – og giver os de bedste oplevelser, når de nu indvier os i dette Whitsunday Island paradis. De har sågar ”overtaget” vores Thomas, som deres nye feriebarn, og de fortsætter med Henning og Anette som også har afmønstret ORBIT.

Luksus at Jan henter Svend og mig og alt vores dykkergrej i dinghyen og sætter os af, og følger os under vores dyk, og ”her er for resten et undervandskamera I lige kan låne”…. At kunne dykke rundt blandt de farverige koraller, den undervands botaniske have, med alverdens flotte former og farver.

Luksus at kunne snorkle i disse farvande, og skal vælge mellem en kajak eller snorkeltur, at gå ind på stranden, dase om bord, læse en bog, snakke, ja, det er luksus. Tænk – at kunne vælge.

Thomas gik på Stonehaven strand i går, og kom pludselig tilbage til båden, begejstret – ”det er noget af det smukkeste jeg har set – jeg skal have mit kamera, og vi padlede ind på Fearless ’ gule kajakker, og så de stenformationer – som lignede champignon i 5 meters højde, Tolkien sten, figurer som snart kunne bevæge sig, hatte som lige manglede personerne til at tage dem på og gå, 4 meter høje sten som lige var kastede ned fra – hmmm – hvem lige, et månelandskab – gennemhullede og bart. De smukkeste grå, grønne, brune, sorte, sten med striber, mønstre, ja, fantastisk flot.

I aften, på Maureen Cove, sundowner drinks på stranden, solen gik ned over Hayman Island, vi sad på millioner af brækkede hvide og grå koraller i tusindvis af former og mønstre, vi drak et glas vin og der i horisonten, der sprang de største hvaler – de sprang højt over vandoverfladen, skumsprøjten højt over vandet. Naturen byder på så mange oplevelser, vi nyder det.
KH Barbara

3 kommentarer:

Bodil sagde ...

Det lyder fantastisk, men I er vist også gode til at nyde øjeblikkene. Det er sundt at have tid til at få sjælen med. Husk det nu, når I er hjemme i hverdagen igen ! Jeg tænker på jer og under jer det hele. Kommer der snart billeder af Knud i shorts ? Det har jeg lovet venner og familie.

Kærligst Bodil

Aase sagde ...

Wauw .... flot skildring af jeres oplevelser - det er en fornøjelse af læse med :-)

Jacob Due sagde ...

Kære alle på Orbit.
Herhjemme regner det - synd for Skanderborg. dejligt det går godt dernede - hvem er ham den gråskæggede ?? :-)Tak for de mange beretninger. Mange hilsner til dem jeg kender! Jacob Due
PS. er der vakante pladser?