NARA INLET – Lidt ankerproblemer –og Gloucester Passage

Tilbage i Airlie Beach ville vi prøve at få vores gummibåd repareret – den kunne ikke holde luften og der var ting der så lidt slidte ud og vi ringede derfor til et værksted som var eksperter i reparationer af Gummibåder, flåder etc.
Vores Gummibåd blev afhentet på kajen og et par timer efter fik vi meldingen, at den ikke kunne laves , men at vi selvfølgelig godt kunne pumpe den op og det nok kunne holde en dag eller to, men at det værste var at den kunne eksploderer når som helst.
Med kommentaren om, at det måtte vi jo selvom, men at det sted hvor” you guys are going are full of crocodiles so you must be very brave”, så var rådet entydigt …. Få fat i en ny dingy.
Det var jo ikke lige det vi havde håbet på, men nu var der ingen tvivl vi måtte have en ny. Så derfor har vi nu købt en renoveret gummibåd som er i god stand til en pris at 2000 Aus. Dollar – ca. 12.000 danske kroner,.
Lad os så håbe at den kan holde og ikke eksplodere eller mister luften på vej i land i et krokodille fyldt farvand.
Vi forlod herefter Airlie Beach for at sejle til Hook Island igen, men denne gang for at sejle ind til Nara Inlet der nærmest er en fjord hvor der er sikker ankerplads for alle vinde. Et fantastisk smukt sted som for aborigines omkring Whitsunday altid har været et helligt sted. Vores nabo  i havnen i Airlie Beach havde fortalt os til en Sundowner aften forinden , at det var det et godt sted og at der helt i bunden var en sti der førte op til en hule med hulemalerier - et helligt sted . Vi gik så langt ind vi kunne og lå stort helt inde i bunden på 6 meter vand – og vores ven i havnen havde ret ….
Et fantastisk roligt og smukt sted …. Her blev vi to nætter – slappede af, udbedrede ting og gik på opdagelse.
Aftalen var, at vi søndag skulle sejle til Glouster Passage og her sammen med Norma og Jan der havde vist os så megen venlighed og så mange gode steder i området, skulle spise en afskedsmiddag på et resort for enden af passagen.
Jan der sejler i en Hunter 46 men kun stikker 1, 8 mod vores 2,7 meter skulle føre os igennem den lidt svære passage ved højvande idet der til tider var under 1 meter vand i passagen.
Jan & Norma var sejlet til Airlie for, at aflevere Henning og Anette som havde været med dem et par dage og vi skulle så kalde dem og VHF én og møde dem ved Saddelback Island lige vest for passagen
Efter et par rigtig gode dage i Nara Inlet var vi klar til at lette anker – Svend og Knud startede spillet og jeg begyndte at sejle fremad efter deres meldinger om hvor meget kæde der nu var tilbage – Vi fik ankeret op, men ligesom ankeret slap vandoverfladen gik der kludder i ankerkæden der satte sig fast i spillet. I mens jeg sejlede roligt fremad, var tre mand i gang med at få løst problemet. Oveni det hele havde vi ankeret i en god tyk mudder bund, og der var mudder på kæde og anker – Selvom der blev arbejdet intens med problemet var det ikke løst da vi stak snuden ud af Nara Inlet og igen var i åben vand – En hval passerede tæt forbi, men selvom jeg råbte hval, så var der vist ingen der nåede at se den store hale der slog i vandet inden den forsvandt. Alle var koncentreret med arbejdet omkring anker problemet  – og det var ikke let nu hvor søen og vinden var tilbage.
Efter et par sømil måtte vi give op og lave en ny plan – den eneste rigtige var at gå i havn og få lavet problemet idet vi under ingen omstændigheder kunne sejle vider uden at ankeret var klaret. Vi var jo nu igen på vej ud på en længere distance inden vi var tæt på en havn igen.
En hurtig men lidt træls beslutning blev derfor taget – tilbage til Airlie Beach og måske farvel til Gloucester Passageren i denne omgang. En streg i regningen, men der var ikke noget at gøre.
Vi kaldte Jan der jo lå i Airlie Beach over radioen  – han ville skaffe noget værktøj som vi manglede og hvis vi var hurtige og heldige kunne vi måske stadig nå sejladsen til Glouster og komme igennem passagen ved højvande og inden solen gik ned – vi havde jo bestilt bord på resortet til afskeds middagen.
Vinden var heldigvis god, og vi satte sejl og sejlede med en halv vind og 7 knob for fuld fart de 15 sømil til Airlie – kl. var jo kun 10.00 , så måske var vi heldige.
Kl. 12.30 lagde vi til uden på Jans båd Fearless – straks blev der gået i gang med at udbedre skaden og kl. 12.55 var vi klar og gik ud af havnen igen. Men nu havde vi også travlt – alle klude blev sat og vi strøg af sted for at nå passagen med højvandet og for at nå solnedgangen over et af de smukkeste spots på denne del af kysten.
Farten var god og kl. 16.30 sejlede Fearless foran os ind i passagen – aftalen var at han skulle signalere to gange i hornet hvis han kom på for lavt vand til os –Vi holdt tungen lige i munden og skærpet udkig, da vi gik tæt på den røde bøje i løbet og sigtede mod vest mærket som vi under ingen omstændigheder måtte komme forkert ind på pga. meget laet vand … Efter 15 minutters spændende navigering var vi igennem ,og vi fandt en morring som vi lagde til -  En hurtig omklædning ( ren t shirts), ned i dingyen og ind på stranden …. Vi nåede det … En kold øl på en bar tæt på stranden til en flot solnedgang.
Det blev en hyggelig aften med Norma og Jan som vi vinkede farvel til da de næste dag sejlede med Fearless tilbage mod Whitsunday ø gruppen – Vi besluttede at blive en dag længere på dette smukke sted inden vi i morgen tirsdag den 9. august ved solopgang sætter kurs mod Tovnsville hvor vi jo om 3 dage skal skifte lidt ud i besætningen idet Nich står af og Kirsten G og Heine står på.
Der er 120 sømil til Townsville, så det er nok på tide at vi kommer afsted.
/Charlie