Se vores "rigtige hjemmeside" www.captaincook.dk

Se også vores "rigtige hjemmeside" www.captaincook.dk
www.captaincook.dk og sejlplanen her: http://captaincook.dk/sejlruten

tirsdag den 9. august 2011

Mit møde med ORBIT

Jeg har sejlet i både i den hjemlige andedam og i det store Middelhav. Men nu skulle det største hav på jordkloden også prøves. Hvad kan blive større end Stillehavet, nej intet hav er større end det. Kunne da det så kunne kombineres med et besøg på et af Jordens helt store biologiske skabelser (Great Barrier Reef), så kunne det næsten ikke blive større.
Rejsen til Down Under blev planlagt, og jeg fik mulighed for at påmønstre det gode skib Orbit i Airlie Beach omkring 2000 km nord for Sydney. Den 30. Juni rejste jeg til Sydney, hvor jeg lejede en bil og påbegynde den 2000 km lange tur mod Airlie Beach. Jeg havde fået mulighed for at deltage i 4 uger af Orbits 5 måneders lange tur fra Brisbane til Darwin. Den del af turen jeg deltager på går fra Airlie Beach til Cairns, den mest centrale del af The Great Barrier Reef. Et sted jeg hele mit lange biolog liv har haft et stort ønske om at kunne besøge og opleve.

Orbit var ankommet til opsamlingshavnen og jeg kunne stige ombord, så det store eventyr kunne påbegyndes. Orbit er et 23 årig "skønhed" på 43 fod bygget til sejlads på verdens syv store have. Solidt og med spartansk plads og uden moderne bekvemligheder. Jeg skulle nu forbede mig på at leve sammen med 5 andre mennesker, så ud over at blive den storebiologiske oplevelse, skulle jeg også belave mig på at være tæt sammen med mine nye sejlkammerater. Jeg skulle indstille mig på et stort eventyr og et socialt eksperiment. Men jeg har jo sejlet før, men kun sammen med mennesker jeg kendte meget godt (min egen familien).

Jeg har nu været ombord på Orbit i10 dage, sammen med Barbara, Charlie (skipper), Nich, Svend og Knud (som jeg kender godt). Det sociale fungerer helt perfekt. Der er mange nødvendige og brugbare talenter som den nuværende besætning er i besiddelse af og som kommer hele sejlekollektivet til gode.

Orbit har mest sejlet omkring Whitsunday Island, der er mange ankringspladser. Det har været en del dykker og snorkelmuligheder, som alle ombord har været vældig begejstret for. Så den første del af min 4 uger eventyrsrejse på det store Stillehav og The Great Barrier Reef ombord på Orbit har været helt eminent. 
/Per

1 kommentar:

Jørgen Hammer sagde ...

Hej Per

Jeg har nu brugt det meste af aftenen på at læse jeres blog fra turen fra start til slut, jeg er helt opslugt og tiden går ...
Jeg får lyst til at tage flyveren med det samme og støde til, de 14 dage vi havde i Chianti, kan på ingen måde sammnelignes med de oplevelser I alle får med hjem.
Fortsat god tur dernede ...

Lisa & Jørgen