Heavy Sejlads

Det blev en lang nat fra Rosslyn Bay og til Hexam Island – pga. en storstilet  militærøvelse langs kysten   netop på vores vej, måtte vi gå til havs og uden om de punkter som kystvagten havde udstukket. Som de sagde i radioen – ” stay out of these waypoints if you don`t want to be shot” …. Og det havde vi jo ikke lyst til, så jeg fandt en lille ø på kortet langt derude der ville blive målet – Vi nåede Hexham næste formiddag … De sidste mil i lidt høj sø , men da vi rundede bugten sejlede vi ind i en rigtig paradisagtig bugt . Her gik vi tæt ind under land og kastede anker under hensyn til tidevandet og på en sandbund der kunne holde ankeret . For god ordens skyld satte vi godt med kæde ud.

Lige som vi kom ind under lavt vand så vi en tun jage en stor stime små fisk som i desperation sprang ud af vandet . Hertil et par svævende  ørne  der også tog for sig af retterne.

Det blev en hyggelig dag med en tur i baljen, masser af spændende dyreliv  og endnu en smuk solnedgang.

Ved 2 tiden om natten vågnede jeg ved at vinden var taget til hvilket den blev ved med resten af natten indtil den nåede op på 30 knob – svarende til 15 sekundmeter og det vi kalder en stiv kuling der hjemme…. Så kunne jeg ikke sove mere den nat … kunne ankeret holde ? i Og hvad når tidevandet kom ind og dybden steg med et par meter ? Disse spørgsmål kværnede rundt i mit hoved. Jeg prøvede naturligvis at få lidt søvn, men det blev ikke til meget – jeg tjekkede ofte positionen og lå og lyttede til vinden og alle lydene. Selvfølgelig holdt ankeret – det er godt grej og Orbit er et godt skib , og vi lå jo i læ – så der var egentlig ingen grund til bekymring.

I løbet af morgenen stilnede det af og vi fik kaldte Coast Guard for en vejrudsigt som fortalte at der ville være 15 – 20 knob SW vind aftagende til 10 – 15 knob som ville dreje til Syd.

Vi besluttede derfor at begynde at gå nordover igen og ind mod kysten nu hvor vi var udenfor øvelses området . Da vi ville tage ankeret op fik vi de første indikationer på at det godt kunne blive en lidt besværlig dag . Kæden gik i ” hårdknude” og vi måtte bakse lidt med den inden ankerspillet kunne trække den ind.

Med en god vejrudsigt i ryggen satte vi kurs mod Percy Island  - kun ca. 20 sømil fra Hexam idet vi ville slappe lidt af her efter den lange tur fra Rosslyn Bay.

Da vi kom ud af den beskyttende bugt kunne vi godt mærke at dønningerne og bølgerne var høje hvilket jo var meget naturligt i forhold til blæsevejret om natten . Men vejrudsigten lovede aftagende vind, og selv om SW lig vind ikke umiddelbart var den bedste for den ankerplads vi havde udset på Middel Percy Island, så kunne det nok gå når vinden aftog. Ellers måtte vi finde en bugt på den anden side af øen eller på en af de andre øer i gruppen omkring Percy.

Problemet var bare at vinden ikke tog af og søen ikke lagde sig lige med det samme og da vi rundede øen og ville søge ind i mod West Bay som er et fantastisk sted som alle der har været i området anbefaler , kunne vi både se og mærke at søen og den SW vind ville gøre det til en meget urolig nat. Jeg  var ikke meget for at ligge her og vi gik derefter i gang med plan B. Jeg begyndte dog at få bange anelser i forhold til at finde en ordentlig plads – Ingen forslåede ankerpladser omkring øerne, var vilde med SW vind og store bølger . Den eneste foreslåede var West Bay hvor jeg absolut ikke havde lyst til at ligge natten over.

Vi søgte og søgte øen rundt og da vi havde prøvet til et par steder –  den sidste plads vi gik indtil, gav godt nok læ, men hvor dybden var stor og  med et rev og klipper  i nærheden der ville havde slået os til  pindebrænde hvis vinden vendte og tog til og ankeret sprang.

Derfor tog jeg beslutningen om at vende og opgive en ankerplads for natten. Plan C var at sejle videre i natten og næste formiddag gå ind i havnen i MacKay små 70 sømil nord vest på og inde ved kysten.

Det var ved at blive mørkt – der var ca. 1 time til solnedgang , så der var ingen tid at spilde. Besætningen var positive og bakkede alle beslutningen op – selvom vi alle var trætte og dagen som skulle havde været en ren afslapnings dag på Middel Percy Island hvide strande under palmerne , var i stedet blevet til  mange ekstra sømil rundt om ø gruppen  i en søgen efter en ankerplads .

Vi havde ikke fået ret meget at spise, men Henning lavede fluks nogle spegepølsemadder der stillede den værste sult. Vi besluttede at kaste anker i West Bay og her holde ankervagt mens vi fik lavet mad og jeg fik lavet en sejlrute der kunne bringe os sikkert udenom øer og rev til Mackay der ligger på fastlandet.

Ankerpladsen var som antaget meget urolig og der kunne absolut ikke blive tale om at ligge her natten over Vi holdt godt øje med positionen , men ankeret var igen trofast idet vi igen havde udstukket rigeligt med kæde. Barbara og Svend lavede mad mens jeg udstak en rute og en plan. Vi måtte ikke komme for tideligt til Mackay og skulle helst have solen op kl 06.30 og tidevandet med os inden vi anduvede havnen.

Vi besluttede at gå kl. 20.00 – det betød at vi havde et par timer og folk kunne hvile sig lidt. Men med den rykken og banken i kæden og båden blev det ikke til megen hvil.

Jeg havde lavet en vagt plan med 3 timers vagter med to på vagt ad gangen. Svend og mig som de første så vi kunne få trimmet sejlet og få os fri af øerne  så vi kunne sætte auto piloten til.

Herefter Nich & Barbare, Henning og Thomas og så igen Svend og jeg kl. 05.00 når vi ville nærme os Mackay hvor vi kunne forvente os meget trafik med mange store skibe  for ind og ud ad gående og for anker hvor de ventede på at komme ind for at laste og losse.

Inden vi tog afsted kontaktede vi den australske coast guard på radioen idet vi ikke kunne downloade nogen vejrudsigt idet vi var ude ” in the middel of no where” …… De ønskede os god tur gennem natten og gav os en vejrudsigt der sagde 10 -20 knob fra Sw og S … altså en jævn til frisk vind fra den rigtige retning .

Der var gjort skibs klar kl. 20.00 – kaffe på kanden, kiks, frugt og slik i skålen til nattevagten , og jeg var lettet da vi fik ankret op og startede ud på kursen . Vinden var fin og vi sejlede af sted for genuaen alene på en march hastighed på omkring 6 knob. Månen var endnu ikke stået op, så der var klar stjerne himmel og mørkt. Vi strøg af sted, og da Nich & Barbara skulle overtage vagten rebede vi sejlet en smule og bad dem vække mig hvis der var noget – Jeg gik til køjs mens månen stod op og fik da også et par timers søvn . Da Henning og Thomas havde vagten var jeg oppe et par gange idet vinden var taget lidt til og vi rebbede lidt mere for ikke at komme for tidligt. Kl. 04.30 var vinden taget endnu mere til og jeg valgte at stå op og tage den sidste del af deres vagt sammen med dem. Det var nu blæst kraftigt op og bølgerne havde rejst sig . Hertil kom at vi nu kunne se lys forude og der var mange af dem. Da Svend stod op rebede vi endnu engang og gik stort set kun på en ” storm fok”. Vindmåleren viste nu 13 -14 sekundmeter og snart stod den på 15.

På alle natsejladser har folk i cockpittet redningsvest og livliner på, også selvom det ikke blæser så kraftigt. Men skal man på dækket og falder man over et eller andet er det godt at have på.

Men nu var det en nødvendighed – vi nærmede os alle lysene i god fart og selvom vi var rebet helt ned gik det der ud af med 6 -7 knob. Orbit skød igennem vandet og klarede sig fantastisk selvom vi ind imellem blev ramt af en brådsø der sendte vand indover båden og os. Kl. var stadig ikke solopgangstid – der var jf. almanakken næsten en time til solopgang og lys. En kort overgang overvejede jeg at gå tilbage af indtil solen kom frem og vi bedre kunne orienterer os. Der lå mindst 25 store skibe forude og enkelte af dem havde ikke fået slukket deres navigationslys hvilket forvirrede os lidt indtil vi kunne se at de ikke var i fart , men lå for ankeret. For ikke at komme for tæt på skibene i den høje sø måtte vi bide op i vinden for at få plads til at vi kunne falde af ind i et hul mellem de mange både vi havde spottet. Det gav nogle voldsomme bevægelser i båden og da vi blev ramt af en kæmpe sø væltede den ”sovende” besætning ud af køjerne og landede i en stor klump på dørken – Værst gik det ud over Barbara der røg ned fra den øverste køje. Det så vældig komisk ud, og selv om det var koncentreret sejlads og da vi fandt ud af at Barbare ”kun ” havde fået et blåt mærke , fik vi et grineflip. Det så helt vildt ud.

Orbit reagerede rigtig godt og vi kunne gå tæt til vinden og dermed skabe os muligheder for at navigere  os igennem den første række af ankerliggere i ordentlig afstand – På et tidspunkt så vi både en rød og grøn lanterne og i et kort sekund troede jeg at det var et skib i fart og bad Svend lyse med projektøren op på sejlet for at gøre opmærksom på os – men igen var det en ankerlægger der ikke havde fået slukket navigations lyset. Pu ha … det gav lidt sved på panden  og vi spejdede mod øst og kunne så småt begynde at se et orange skær ude i horisonten…. 15 minutter endnu og så var solen oppe, hertil kom at vi på kortet kunne se at vi nærmede os bugten hvor bølgerne ville aftage lidt pga. at vi ville komme lidt i læ. Det var en befrielse da solen stod op og vi nu kunne orienterer os bedre imellem de mange STORE skibe.

Vi kunne nu falde lidt af for vinden og efterhånden aftog  både sø og vind en smule og vi kunne begynde at skimte havnen i det fjerne . Vi skulle blot holde linjen nu for at undgå et par skær som vi havde helt styr på og så var vi pludselig i indsejlingen – En delfin sprang ud af vandet som om den ville vise os den sidste del af vejen . Vi tog sejlet ned fik ringet til havnemyndighederne og fik anvist en plads.

Kl.09.30 på position 23`06.712 S 149`13.643 Ø fortøjrede vi  i Mackay havn  – porten til Whitsunday Island (Pinseøerne) .

Efter en kort oprydning efter nattens strabadser der ikke helt blev som vejrudsigten havde lovet, blev der ” givet ” landlov og vi tog op på  en nærliggende restaurant og fik en kæmpe Breakfast med det hele.

Herefter gik jeg på hovedet i køjen og sov det meste af eftermiddagen for at være klar til en tur på pubben om aftenen for at fejre at vi nu var på fast grund igen efter et par lange og lidt spændende sejladser.

Vi er nu kun 60 sømil fra Airlie Beach hvor Henning og Thomas siger farvel og Knud og Per påmønstre. I morgen går turen til Brampton Island efter to nætter i havnen i MacKay hvor vi har købt ind og fået forplejning om bord. 4 dage til 60 sømil er luksus, så nu står den på dykning , snorkling, hvide badestande , læsning og afslapning i solen.

Hilsen
Charlie