Mackay til Whitsunday Islands

24 - 28 juli
Lørdag aften blev nydt på havnen i Mackay, aftensmaden bestod af pizza og lokal øl som langsomt gled ned gennem halsen og lagde sig roligt tilrette på bunden af maven ... Vi syntes alle at det var meget velfortjent efter de seneste dage og nætters sejlads i stillehavet, gad vide hvem der har opkaldt det for netop stillehavet !
Det blev meget sent inden vi kom i seng, tænk sig at være oppe til midnat, det var helt nyt for os!
Ombord på Orbit er vi 6 personer, forskellige af natur men alle med den samme lyst og trang til at se, udforske og nyde denne fantastiske tur.
Der er selvfølgelig Captain Charlie med det kølige overblik og eventyrblodet i årene, ham der har det sidste ord, men aldrig uden at lytte til mandskabet ombord.
Styrmand Svend, er ham der er go til at hjælpe med navigeringen og sørge for at ankeret altid kommer til at ligge perfekt på bunden når vi ligger for svaj i en af de mange skønne bugter her ved The Coral Coast.
Barbara er hende der altid sørger for frisk bagt morgenbrød, og aldrig siger nej til at hjælpe med at holde køkkenet ren og pæn, samt sørger for at vi altid får salat til maden.
De 3 sidste, Nich, Thomas og undertegnede vil jeg omtale under et, nemlig dæksdrenge med potentiale til at blive rigtige matroser.
Søndag tog Thomas, Nich, Barbara og Captain Charlie ind til byen, Svend og undertegnede blev på Orbit for at få lavet nogle småreparationer og justeringer. Der blev lavet en plan for det næste togt ud i stillehavet og de mange smukke øer.
Mandag morgen blev vi alle vækket tidligt og nænsomt af Captain som gjorde opmærksom på at nu var det tid at stå op, få redt senge og gjort klar til afgang.
Kl 08.00 stod Orbit med dens besætning igen til søs og kursen sat mod Brampton Island. En strækning på ca 25 sm.
Thomas, som er blevet bedt om at sørge for friskfanget fisk satte igen snøren i havet og lovede at i aften skulle det være. - det skal her lige nævnes at han i skrivende stund endnu ikke har fået bid. Thomas har ellers gjort alt, også lyttet til besætningens gode råd, men det er som om at fiskene måske har hørt om et skib fyldt med danskere og dem skulle de for alt i verden undgå.
Ved 13 tiden kastede vi anker i den smukkeste laguna vi endnu havde set på hele turen!
Som sædvanlig blev de r til frokost serveret en dejlig anretning med div skærepølser, kogt æg og tun i olie.
Nich, Thomas, Charlie og undertegne sejlede ind til kysten og gik en lang tur. Vi svømmede, snorklede og nød at vandet endelig var nået op på 20 grader! Vi mødte en Kænguru som kiggede på os som om det var første gang den så et menneske, og da den var blevet fotograferet fra alle vinkler hoppede den hurtigt op af bjergsiden og forsvandt mellem de vildt voksende træer.
Til aften blev der pudsig nok serveret vel tilberedt kænguru kød, med salat og ris til, og som sædvanlig blev der snakket, grint og fortalt anekdoter!
Kl 21.00 lagde vi os alle trætte og mætte til ro, vi vidste jo at der om ikke mange timer ventede en ny dag med spændende oplevelser.
Tirsdag morgen stod vi igen op med solen, og gjorde os hurtig klar til at trække ankeret op og sætte kursen mod nye mål. Alle sejl blev sat og Orbit skar igen smukt og elegant gennem vandet og holdt kursen med hjælp fra Nich's kyndige hænder. Thomas kastede igen snøren ud, og vi krydsede alle fingre for at det snart må lykkes at fange en Tun.
Vi er nu ved Whitsunday Islands, og må sige at dem der på forhånd havde fortalt at det skulle vi glæde os til, havde ret. her er smukt, øerne der rejser sig fra havet, store og små, nogle meget høje andre bare små og unikke. Vi har svømmet, snorklet set fisk og koraller, vi har hygget, sejlet, grint og været alvorlige.
En fantastisk tur er for nogen kun lige begyndt, for andre slutter den nu, men minderne vil være der for evigt.
Henning