Fraser Island – Woody Island - Bundaberg

”Kom lige med kameraet – der er ild i havet!” – sagde Svend da jeg var ved at vågne fra den smalle mørke køje. Endnu en smuk solopgang. Endnu en morgen hvor tidevandet har ændret vores bosted.
Forleden dag var vi ved Garry’s Anchorage, hvor solen gå ned over træerne, ORBIT lå smukt i den brede kanal, markeret med røde og grønne ”slikpinde” som spejlede sig i vandet. Den næste morgen var den brede kanal blevet så smal med en mudderbund tæt på os, og markerings ”slikpindende” stod lige på kanten af kanalen. Et helt forandret landskab. Store fugle fiskede ved bredden, rovfugle cirklede over os. Tidevandet strømmede ind, den styrer hvornår vi tager af sted, hvornår vi skal gennem de smalle passager. Der er noget magisk over hvordan tidevandet forandrer det hele. Stærkt.
Om aftenen skulle vi finde et nyt ankersted ved South White Cliffs – vi ledte efter et gult ”flettet” skilt på en lav sand bakke – men den var der bare ikke. Et smukt rustent skibsvrag spejlede sig i det grønlige hav. Vi så en forladt bro, hvorfra der tidligere er sendt træstammer af sted fra den smukke Fraser Island, verdens største sandø – og endda med regnskov! Nu er øen heldigvis udpeget til en World Heritage Park, fældning af træer, og opgravning af sand er forbudt. Stedet var smukt, men en af nabobådene skulle oplade sin generator, og støjen derfra ødelagde Stillehavets stilhed, som vi havde vænnet os til meget hurtigt til.
Fra South White Cliffs, sejlede vi op til Big Woody Island, endnu et smukt sted. Delfinerne svømmede omkring os, da Karl Anker (alias Thomas) og Barbara sejlede på den lille gummibåd ind til øen. Vandet er nok kun 18 grader, så indtil videre er det kun de seje vikinger (vinterbader!) som har nydt svømmeturene i havet. En smuk strandtur, med millioner af sneglehuse, flotte sten i okker og ruste farver. Imellem disse var der lange plader af vulkanske sten, med huller, bobler og striber – lige inspiration til … ja, nu ser vi… En skrænt af eukalyptus træer, blomstrende buske, lysegrå visne træstammer, duftende blomster, glatte eukalyptus blade kaldte på os og lovede os smukke udsigter. Vi skulle deroppe. Thomas foran med en slangeskræmmer, og vi klatrede op ad skrænten. Udsigten var smuk. Terrænet uvejsomt, men muligt. Ingen mennesker, og ind i mellem savnede jeg Naturstyrelsens kort og markeringer for at vi var på rette vej, og at vi kunne komme ned til stranden igen. Hver gang vi kiggede ned af skrænten, blev den stejlere og længere. Klokken var hen på eftermiddagen, og vi havde lovet at være tilbage på ORBIT inden solen gik ned. Endelig tog vi os sammen og tog turen ned af en skrænt. B kurede nede på de glatte eukalyptusblade. Thomas tog ned, støttede af vandrestokken – den tidligere ”slangeskræmmer”. Vi nåede frem til gummibåden som stadig lå for anker, og vi smuttede ud til ORBIT efter en spændende ekspedition på Woody Island.
En urolig blæsende nat stjal nattesøvnen fra nogle af os. Men kaptajn Charlie og Styrmand Svend havde tegnet en fin sejlplan op til Bundaberg, med plan for rorvagt, hvilket gav mulighed for mange ”morfar” undervejs. Endnu en solskinsdag – hvor vi dels sejlede for sejl, og dels for motor - delfiner der legede i bølgende blå, og aftensmad på en hyggelig restaurant ved marinaen i Bundaberg, hovedstaden for Australiens rom. Ja der blev også smagt på.
Her til morgen har Henning og Thomas været ude at proviantere – bussen kørte forbi dem, men den flinke havnefoged gav dem et lift til den nærmeste købmand, og drive in ”bottle store”. Da de var færdig med at købe ind, kørte den flinke købmand dem tilbage til havnen. Service! I hele øst Australien er der meldt udsolgt for lammekød, efter Thomas og Barbaras storeindkøb i sidste uge. Henning har truet med at den kommende uge byder på cocktail pølser, ketchup og spaghetti Bolognese. Nu ser vi .
KH Barbara