THE FINAL LEG November 2011.
Siden vi forlod Gove har vi ikke set en eneste westbound Ship og kigger man på himlen bygges der op til Hurricane og wet season…. Den ene Thunderstorm efter den anden passerer henover natte himlen – fascinerende men også lidt uhyggeligt idet vi jo er langt væk fra alting. Alene ligger ORBIT i en bugt for anker på vej mod endemålet Darwin.
Det er varmt og luftfugtigheden er høj og de fleste af besætningen sover på dækket… Erik, Poul og Hans Ebler sveder bravt , men er efterhånden ved at vende sig til omgivelserne og livet om bord. Vi har sejlet en enkelt natsejlads , ellers har det været dagsejladser fra ø til ø og bugt til bugt… Arnhem land strækker sig vildt og stort til bagbord og der er masser af navigations udfordringer i et farvand hvor tidevandet ændre sig op til 8 meter – Det er ikke ligegyldigt hvor man kaster anker og hvordan man besejler et stræde medhensyn til dybder og strøm.
Det er en fantastisk smuk sejlads – vi er selvfølgelig hold op med at svømme pga. krokodillerne som trives og ikke er bange for mennesker i disse farvande – det bliver allerhøjst til et hurtig dyk fra badestigen i agter enden - og folk er meget hurtige til at komme op …ofte synes de knap nok at være blevet våde.
Selv da gummibåden rev sig løs – eller en ( ingen navne nævnes , men det var en af de nye ) ikke havde fastgjort linen, og Hans Ebler i et flyvespring sprang i vandet for at redde den inden den forsvandt med strømmen – ja så blev han knap nok våd. Aldrig har jeg set en svømme så hurtigt og komme så hurtig ombord i en gummibåd… Havde der været en krokodille havde den ikke en chance… men godt gået Hans
Vinden er stadig med os – vi er heldige… der er ingen tvivl om, at der bygges op og vinden snart går i nord og at dømme efter de isolerede Thunderstorms som ser vældig kraftige ud, så er det nok et spørgsmål om tid inden vi rammes af en sådan. Men Orbit er stærk, velsejlende og har en god besætning – så pyt, det klare vi nok….
Vi sejler ind til Port Essington som er et inlet eller en kæmpe fjord lige inden Van Diemens Gulf som bliver den sidste udfordring – I pilot bøgerne står der, at når Cape Don rundes kan vi på grund af det stærke tidevand og det smalle stræde som Det Indiske Ocean skal presse igennem, forvente " very rough waters"…. Så det gælder om at beregne tidevandet korrekt og komme afsted ved neap time – der hvor månen trækker mindst i havet og tidevandet derfor er mindst…. I tabellen kan jeg se at det er omkring den 4 – 5. november, så vi har et par dage.
Vi sejler ned igennem Port Essington der er meget beskyttet farvand og oplagt som en havn og ned til en nedlagt Settlements – vi kaster anker og tager gummibåden ind til ruinerne der engang rummede en lille udpost som briterne kaldte Victoria og som skulle være havnen og stedet hvor det britiske imperium kunne handle fra…. Et varmt og øde sted, men alt sammen har jo sin start… 11 år efter blev Victoria opgivet og man grundlagde i stedet Darwin 150 sømil sydvest fra Port Essington.
Ved udsejlingen ved Black Point ligger også en Ranger Station – her er udstationeret fem Ranger, der holder øje med området . Vi tog båden ind og fik en god snak med en af Rangerne i det lille samfund – Det var som taget ud af en western film eller en Crocodile Dundee film…. Her fik jeg en vejr kort for de næste dage … det så godt ud ..isobarerne i højtrykkene som lå over området så ud til at være langt fra hinanden selvom et lavtryk pressede sig på … Det betød godt nok lidt vind til at starte med, men fra nord og med den i ryggen og samtid med neap ( mindste tidevands periode), var vi klar . Den 3. november kastede vi anker bag Cape Don og kunne se fyret blinke tæt på os… den 4. november rundede vi Cape Don gik ind i Van Diemens Gulf og strøg afsted med alle sejl, motor og tidevandet med os – fuld fart på og vi skulle helst nå 65 sømil inden strømmen vente – en tordenbyge begyndte at puste sig op med cumulus skyer med armboldt … Den så ud til at drive forbi og vi fik kun halen af den, så igen var vi heldige.
Kl.17.00 ankrede vi udfor Escape Cliff - det blæste op og vi lå lidt urolig, men ankeret holdt og kl. 06.00 med solopgangen i ryggen gik vi igennem Clarence Strait og Beagle Gulf ( opkaldt efter Charles Darwins båd Beagle) og snart kunne vi i se Darwin tårne sig op i det fjerne.
Det er aftalt at Orbit skal ligge i Tipperary Water Marina i Frances Bay indtil Hurricane sæsonen er ovre, så jeg tager kontakt til slusemesteren i havnen for at meddele at Orbit er på vej. Pga de store tidevands forskelle i Darwin skal vi igennem et slusesystem og da Tipperary Marina ligger lidt oppe i floden skal vi guides ind. Men først skal vi igennem en inspektion af skibets bund hvilket foregår ved at dykkere går ned og laver en kontrol og der sprøjtes nogle kemikalier i vore toilet, håndvaske og kølvandssystem der har udgang til havet… Herefter skal vi i karantæne og ligge 14 timer for anker udenfor Darwin havn inden vi kan komme til kaj.
Kl. 15.30 kaster vi anker udenfor Darwin havn og straks kommer dykkerne ombord og inspektionen er i gang – papirerne udfyldes og vi må vente til næste dag før ORBIT kan gå til kaj.
Aftalen med slusemesteren er, at vi skal lette anker den efterfølgende dag kl 15.00 og bevæge os op mod Tipperary Marina – Højvandet er på sit højeste imellem kl 15.30 og 15.45 og vi har så vand nok under kølen til at komme ind.
En storm begynder at trække op og torden og lyn og masser af vind bevæger sig ind mod havnen – selvom solen bager ubarmhjertigt og vi sveder tran, er der uvejr på vej med masser af vand og vind – En Thunderstorm er voldsom når den rammer, men som regel går den hurtigt over og det klare op igen. Kl er kun 14.00 – og jeg begynder at blive lidt urolig, for kommer stormen indover os er det tvivlsomt om vi kan nå at komme ind inden tidevandet vender. Vi har kun lige akkurat vand nok under kølen det sidste stykke ind til slusen og det vil være noget rigtigt møg at gå på grund i en upcomming storm…. Jeg er åbenbart ikke alene om den bekymring, for snar lyder det over kanal 16… Orbit, Orbit Orbit ,,, Det var Keith Lockmasteren der kalder og siger at en storm er på vej . Han er nervøs og foreslår at vi enten prøver til nu inden stormen rammer – hvis ikke nu må I vente til i morgen.
Vi var selvfølgelig med på at prøve – Alle mand på dæk- Hans Refsgaard, Ebler, Uffe , Erik , Poul og Tine – vi var alle klar - ankeret op i en fart, og mens vi spejdede bagud efter tordenvejret der kom nærmere skød vi med 6 knob afsted de sidste 2 sømil op i flodmundingen efter en papir tegning og med Keith på radioens kanal 8 der guidede os igennem mudderbankerne og ind mod havnen – hårdt bagbord og nu kan i styre lige på slusen… pludselig var den der , vi sejlede ind i den smalle sluse med 2 cm under kølen og snart var vi sluset op i den sikre havn – rejsen var til ende og ORBIT gik til kaj i Tipperary Marina … og 10 minutter efter var stormen over os…. " Its along way to Tipparary … 2835 sømil er det blevet til … og det er immervæk et stykke svarende til 5284 km … Fra Brisbane i Captain Cooks kølvand, op langs The Great Barrier Reef – igennem Torres Straiet over The Gulf Of Carpentaria og ud i det indiske ocean … Orbit har været mit hjem de sidste 5 måneder sammen med de mange gode besætningsmedlemmer der har været med på togtet og gjort det muligt.
Kiplings ord om at " When Captain and crew stay together there shall more than a gale to get the ship ashore " …. Holder til fulde !!
Tak for indsatsen og oplevelserne til dem alle – tak til alle de gode mennesker vi har mødt på vores vej… Jan & Norma på Fearless, Theis og Lisa i Gove og ikke mindst Kerrie og Rod med hvem vi sejlede den lange distance fra Lizard Island og til Weipa…. Samt til alle de mange andre langturssejlere – gid de må få god vind og masser af den !
Orbit er sikker i havn - lige nu gøres den klar til Hurricane sæsonen og til at den igen skal stævne ud mod fremmede kyster .
Besætningen har lejet en bil og vi køre et par dage ud til Kakadue og ud i The Outback inden vi tager flyet hjem den 18. november …. Vi glæder os alle til igen at se familie og venner.
Tak til Ken og Monica for lån af det gode skib – Orbit er en fantastisk sejler ….
Beretningen om Captain Cook togtet slutter her – endnu engang tak til alle der har været med ombord og til dem der har været i kulisserne – hvad er mere nærliggende end at slutte af med digtet som jeg fik af en langturssejler i Gove :
OLD MAN
A small boy heard the ocean roar, "There are secrets on my distant shores. But beware my child the ships bell's wail, wait not too long to start the sail ". So quickly come and go the years, and a young man and a young adult stands a beach – with fears.
"come on, come on", the ocean cussed, "time passes on, oh sail you must". Now it's business in middle aged prime and maybe tomorrow there'll be the time, now is too soon – it's raining today. Gone all gone – the years are eaten away. An old man looks out, still feeling the lure. Yet he'll suffer the pain than go for the cure. The hair is white, the step is with care. Yet longingly the desire is still there.
So all too soon the secrets are buried along with him and regrets he carried, and it's not for loss of secrets he cried, but rather because he never tried.
Charlie
Skipper
Ingen kommentarer:
Send en kommentar