Efter en rolig men varm sejlads til Double Island, havde vi store planer om snorkeling. Først gik det ud på, at vi skulle finde en stor sten under vandet, vi havde mistanke om at den lå lige i bådens nærhed. Vi lå for anker, så det var lidt vigtigt, at finde ud af om der var noget, som vi kunne sveje ind i. Hans, Svend og Heine sprang i, og snorklede rundt i nogle minutter. De fandt dog ikke noget, måske var det fordi at vandet var grumset, og sigtbarheden var under en meter. Senere fik vi at vide, at det var dumt at gå i vandet et sted, hvor der var uklart vand. I øvrigt er Double Island tæt på kysten, så der er en reel krokolille-fare. Øen i sig selv, ser helt fantastisk smuk ud, med store palmer, og små træhuse med palmetage inde bagved. Den er privatejet, og man kan leje sig ind som gæst, hvis man ellers har råd. Vi sejlede i land med gummibåden, og gik en tur rundt på nordsiden af øen, fulgt af en legesyg hund, som modtog os straks vi kom i land. Det var lavvande, og der var bare en lidt sumpet strandbund, et enkelt skibsvrag og lidt mangrove at se.
Næste morgen tog vi tidligt afsted for at nå frem til Port Douglas mens der var højvande i indsejlingen. Der var advarsel om hård vind, så vi ville ikke ligge i en lille bugt med dårlig ankermulighed. Det var afgørende at vi var der indenfor en margen på et kvarter, da vi ellers ville gå på grund i indsejlingen. Vi nåede frem i tide, og det var jo smukt, men lige den dag, lå et kæmpe krydstogtskib for anker udenfor byen, og det betød, at de skulle fragte 2000 gæster frem og tilbage i små motorbåde. For vores vedkommende betød det, at den smalle indsejling var ret trafikeret, og lige da vi var på vej ind, kom en stor katamaran høvlende ud, for fuld kraft, det gav store dønninger, og vi måtte vende. Vi nåede dog frem i den hyggelige marina, og fik båden fortøjret inden lavvande.
Port Douglas er en hyggelig tropeby, som har gjort indtryk på mange turister, og derfor er det svært at forstå, at her kun bor 950 personer. Det er også stedet hvor vi har fået Tom og Allan ombord.- Og den gode gamle mandolin.
Port Douglas har en skøn strand, som flere af os har nydt, Four Mile Beach, med kæmpebølger og varmt vand. Der var advarsel om stingerfare, dog mest i sommerperioden, og for hver 50 meter var der opstillet et lille stativ med en flaske edddike. Bliver man ramt af en stinger, så skal man hælde eddike på, ikke gnide eller klø, og så afsted til nærmeste læge.
Ingen af os har heldigvis været ude i noget af den slags.
Dagen er gået med arbejde, Hans og Allan har fyldt jerrycans med diesel, Kirsten F har ordnet toilettet, Charlie, Tom, Heine og jeg fik handlet i Coles, og købt dåsemad nok til at Orbit kan klare sig de næste to måneder. Hvis vi ikke klarer indsejlingen i Cooktown, så må vi smide flere tons konserves overbord ;-)Vi ved jo fra historien, at da captain James Cook skulle ind der, smed han 6 kanoner overbord, fordi der var så lavt vand.
I forgårs kom Sommerset Cat med familien Schmidt, så ind og lagde sig lige ved siden af os. Det var superhyggeligt, og de nye besætningsmedlemmer, var naturligvis ovre og se deres kæmpestore og flotte katamaran.
I aftes var vi inviteret til pølseparty hos dem, og som det hører sig til, havde vi selv mad og drikkevarer, glas og tallerkener med. Det blev en utrolig dejlig aften, men mange følelsesmæssige oplevelser for os alle. De to af børnene Mackencie og Laurie spillede og sang sammen med Tom og Charlie. Det gjorde dybt indtryk på os alle, ikke mindst Adam, som græd af stolthed over sine børn, og over den måde, han synes de bliver modtaget af os.
Vi sang sømansdviser fra mange lande, og grinede og græd sammen med familien.
Nu har Svend lavet scramblet eggs til morgenmad, og jeg vi slutte. Om tre timer er det afgang mod Low Islands. Det bliver smukt, og her er allerede meget varmt.
Kirsten G
Ingen kommentarer:
Send en kommentar